Besøg af Bolig- og Socialminister Sophie Hæstorp

Tak for besøg og god snak med Bolig- og Socialminister Sophie Hæstorp Andersen om Hellebro-modellen og resultater, socialområdet generelt, og den nye hjemløseaftale i særdeleshed.

Først … Hellebro dokumenterer, at man sagtens kan skabe billigere og bedre sociale løsninger. Til en langt billigere døgntakst. Hvis man vil. 

Foreningen Hellebro blev stiftet for lidt over 10 år siden. Vi driver værested for unge hjemløse og Danmarks 7. største herberg med plads til 57 unge borgere. 

-Hellebro får 62% af de unge i egen eller egnet bolig. 

-Vi får topkarakterer af Socialtilsynet. 

-En herbergsplads på Hellebro koster kr. 1.000 mindre i døgnet en den gennemsnitlige danske døgntakst. Fordi vi ikke trækker overskud ud, men altid geninvesterer i flere sociale tilbud til unge hjemløse, til lavere priser.

Hellebro er som frivillige forening uafhængig, har ingen investorer, har ingen driftsoverenskomst og driver et meget socialfagligt og økonomisk forsvarligt tilbud.

Vi har med andre ord øje på bolden: De unge hjemløse.

Så kom vi til den nye aftale, indgået af regeringen, SF og Konservative den 5. september 2025 om takstloft og håndtering af likviditet i private tilbud.

Hellebro har intet problem med det nye takstloft, da vores døgntakst på kr. 1.428 er langt lavere end kr. 2.322 pr. døgn.

Vi mener også, at en strammere revisionspåtegningspraksis er påkrævet, dog efterlyser vi en form for øget strafansvar for revisorer, der medvirker til snyd.

Omkring kapaciteten af herbergspladser stiller vi os undrende overfor flere dele i aftalen.

·      For det første mangler der en definition af ”målgruppens behov”. Der tælles i 2024 3.000 pladser til 5.800 hjemløse. 

Taget i betragtning at ”målgruppens behov” har ligget langt ca. 50% over det faktisk udbudte antal herbergspladser de sidste ti år iht. VIVEs 2. årlige hjemløseoptællinger, tænker vi ikke det er uvigtigt, hvem der definerer behovet. Borgerne eller kommunerne?

·      For det andet bliver vi noget bekymrede over formålet med den løse betegnelse ”de mest egnede tilbud, der leverer hjælpen på området”. Set i lyset af den uendelige lange kamp vi har med Danmarks Statistik om adgang til data, der belyser effektmål fordelt på private og offentlige udbydere af herberg, og den ideologiske diskussion om, hvornår et tilbud er egnet, efterlyser vi en klar definition.

·      For det tredje skal denne indsats koordineres af Kommunernes Kontaktråd for at sikre kapacitet og geografisk spredning, hvilket vi kan være lidt skeptiske over, da vi som herberg, der har beboere fra hele landet, og dermed har hat hovedparten af kommunerne som kunder, kun oplever at kommunerne generelt gør sig stor umage med at undgå omkostninger.

Og så skal ikke-offentlige tilbud i udbud. Udbuddene gennemføres med anvendelse af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Men hvorfor ikke alle såvel private som offentlige tilbud?

Alle disse tiltag fører til – som det står i aftaleteksten – uddelegering af større magt til kommunerne, der – sålænge der ikke fakta og datadrevet måles på pris, kvalitet og resultater – tilsyneladende ejer narrativet om, at være autoriteten på området.

Når kommunerne bestemmer alt, taber ikke kun de unge hjemløse, men alle hjemløse! 

Hellebro foreslår at

·  Invitere Hellebro med i udviklingsprocessen i de forskellige udvalg i Kommunernes Kontaktråd og SKI.

Svig og svindel på bostedsområdet

Det systematiske svig på bostedsområdet, nu også efterforsket af NSK, må stoppe. Det er midler, der tages fra de svageste mest udsatte borgere i kongeriget, som i forvejen hverken prioriteres politisk eller har en stemme, der tæller. 

Det kan kun lade sig gøre fordi kontrolsystemerne svigter, hverken Socialtilsyn, revisorer eller interesseorganisationer har levet op til deres ansvar. Ingen straffes for åbenlyse lovovertrædelser. Ingen fyres. De er ikke dygtige nok.

Vi savner accountability i lovgivning og kontrolsystemer hos kommunerne, udbyderne og de mennesker, der lever af at drive og administrere systemet. 

Socialtilsynet kan kræve leder og bestyrelse fyret i et privat tilbud, men man kan ikke fyre en kommunalbestyrelse, der er demokratisk valgt. Socialtilsynet har en karantæneliste, men må ikke dele den eller gribe ind og advare.

Vi savner langsigtede visioner og mod rent politisk, i fagforeningerne og udbydernes organisationer, eks. 3F, Dansk Erhverv og LOS, til at tage fat om nældens rod. Roden er ideologi. Det er helt ligegyldigt om det er offentligt eller privat drevne tilbud, begge står for svig og for let spil på det sociale område. Københavns Kommune dømtes til at tilbagebetale over kr. 55 mio. til Socialministeriet sidste år.

Fordi velfærdsområdet, der angiveligt står for over 63 mia. om året groft talt automatisk vokser med ca. kr. 5 mia. årligt, hver gang forklaret med stigende kompleksitet hos borgerne, og dermed dyrere løsninger for kommunerne. 

Det tror vi ikke på. Vi mener, at der er alt for mange politiske, ideologiske og penge interesser, der skal plejes.  Alt formange mennesker, der ikke er dygtige nok og hellere sikrer deres levebrød i stedet for at arbejde på mere effektive og fagligt stærke sociale indsatser. Hele vejen fra ministerium til de enkelte leder af bostederne, der alle burde vide bedre.

Danmark står inden for de næste 5-10 år overfor nogle meget svære valg om, hvem vi har råd til at hjælpe for der er for få hænder og for få til at betale skat. Vi bliver nødt til at komme i gang med at udvikle nye bedre løsninger, så så mange borgere som muligt får den hjælp de skal.

Hellebro foreslår, at

·      Centralisere Socialtilsynets økonomiske tilsyn, ansætte skarpe økonomiske hoveder fra NSK og Finansministeriet, der forstår regnskaber, budgetter og kan holde revisorerne til ilden. Lad decentraliserede tilsynskonsulenter lave årlige pædagogiske tilsyn som vanligt.

·      Offentliggør karantænelister

·      Hold alle ansvarlige – uanset om det er kommunalbestyrelser eller bestyrelser – og straf lovovertrædelser